friday night

emmy awards 2014

Så er der ikke længe til årets Emmy Awards, og i dag blev de nominerede afsløret. Både film og tv-serier er jeg ret vild med, men mit hjerte banker nok lidt mere for tv-serier, og derfor synes jeg også, det er ærgerligt, at Emmy Awards ikke får mere opmærksomhed i Danmark, end det gør. Jeg synes faktisk også, at det tog lang tid, før danskerne rigtig fik øjnene op for Academy Awards (Oscars), men det er da heldigvis blevet prioriteret så meget, at det vises live i dansk tv. I det hele taget synes jeg, det er rigtig træls at se award-shows, som bliver sendt EFTER, det er afholdt. Det svarer nok, for mig, til, at en flok gæve gutter sidder og ser finalen i WC en kedelig onsdag i næste uge, når finalen er overstået. Not very exciting, vil jeg tro. Om ikke andet, så er jeg ganske godt tilfreds med årets nomineringer. De kom nok ikke sådan rigtig bag på mig, men det bekræfter mig også bare i, at der er andre, der synes, de tv-serier, jeg finder HELT fantastiske, også synes, de er gode 🙂

Nomineringerne for “Outstanding Drama Series” ses nedenfor.

Skærmbillede 2014-07-10 kl. 17.47.18

Her hepper jeg på Breaking Bad (min absolut yndlingserie), Game of Thrones og House of Cards. Jeg ved faktisk ikke, hvem jeg helst ser vinde. Breaking Bad har før vundet, men ingen tvivl om, at jeg sagtens kan unde serien at vinde igen. Jeg synes simpelthen, at den serie er så godt skruet sammen og skuespillet er eminent. Men ‘let the best “man” win’, så længe det er én af disse tre serier i hvert fald 🙂 …

Nomineringerne for “Outstanding Lead Actor in a Drama Series” ses nedenfor.

Skærmbillede 2014-07-10 kl. 17.47.30

Selvom jeg synes, Bryan Cranston spiller sin rolle som Walter White virkelig godt, så synes jeg alligevel, Kevin Spacey fortjener denne award. Jeg er helt tosset med den måde, han serien igennem kigger ind i kameraet og taler til det på, så jeg næsten får kuldegysninger. Uhhh.

Jeg må finde ud af, hvis det ikke er blevet bestemt, at det tilfældigvis vises i dansk tv, en måde at komme til at se showet på. Jeg håber virkelig, det kan blive live.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

friday night