give it up for…. elleeeen degenereeees!!!

Jeg kan huske, da jeg var lille, hvor spændende jeg fandt talkshows som Ricki Lake og Jerry Springer. Det var ærkeamerikansk tilsat en ordentlig spandfuld skuespil. Problemerne, der som regel udspillede sig blandt værtens gæster, var altid meget voldsomme og endte ofte i slagsmål. Jo ældre, jeg blev, des mere kunne jeg gennemskue konceptet, og blev ikke længere fanget af det indspillede drama, der udfoldede sig på scenen. Det var både for amerikansk og for falskt.

Siden da fulgte jeg andre mere autentiske talkshows, såsom David Letterman, Oprah Winfrey, Dr. Phil og Jay Leno, og jeg er da helt bestemt blevet underholdt, men altså, det er som om, at specielt Dr. Phil og Oprah Winfrey bare ikke appellerer til mig på en måde, så det er rigtig troværdigt. Det virker som om, der er opsat en ramme omkring programmerne, der gør, at de bliver lige en tand for meget. Jeg har endnu ikke grejet, om amerikanerne virkelig bare er så udadvendte med deres følelser eller om det er noget, der udelukkende hører sig tv-produktionen til. I Danmark vil jeg vove at påstå, at vi finder de fleste amerikanske tv-shows, der skildrer forskellige aspekter af det amerikanske samfund som en større “hjælp” til at tale i den store telefon, end at stikke to fingre i halsen dagen derpå efter indtaget af en god flaske Tequila. Til sammenligning kan man sige, at der er stor forskel på deltagernes reaktioner i fx ”Fra skrot til slot” og ”Extreme Makeover Home Edition.” Nuvel, i sidstnævnte program står der også et helt nyt (træ)hus klart til familien i slutningen, men følelsesbarometeret topper på en måde, et dansk program med danske deltagere aldrig vil være i nærheden af – ”Praise the Lord” og “Dear Jesus” ligger bare ikke så godt i munden på vi danskere, vel?

Jeg var helt overbevist om, at samtlige amerikanske shows var ens – lige indtil Ellen Degeneres startede sit. Jeg er stor STOR fan af hende. Hun har en humor, som jeg mener, passer lige ind i vore skandinaviske hjerter. Hun er så lidt selvhøjtidelig, som man kan være, taler med alle sine gæster på samme niveau, om det er Beyonce eller Familien Kenner fra Texas, der har lagt en video på Youtube af deres hund, der kan gø i takt til musikken (jeg tror dog ikke, der findes en Familien Kenner fra Texas, der har en hund, der kan gø i takt til musikken, men you get the point, right?) Hun er på ingen måde bange for at gøre sig selv til grin og heller ej sine deltagere. Flere videoer på Youtube vidner om kendte mennesker, hun udsætter for ting, hvor vi andre bliver underholdt på deres bekostning, men jeg har endnu ikke set nogen af de deltagende blive sure, for Ellen Degeneres gør det på en skøn og acceptabel måde, der ikke udstiller dem som mennesker. Det er ikke ligesom, da Paris Hilton havde været inde at spjælde den og efterfølgende besøgte David Letterman, hvor hun nærmest gik grædende derfra, fordi han grinagtiggjorde hende på et niveau, hvor hun ikke kunne forsvare sig selv. Det endte med et opfølgende undskyldningsprogram, hvor David Letterman måtte punge ud med en buket blomster så stor Paris Hiltons samling af stilletter. Ellen Degeneres’ talkshow er heller ikke pladder-romantisk. Jeg har dog tit fældet en lille tåre til programmerne, men det er fordi, det rører mig, hvor jeg enten græder af grin eller tuder en lille smule, fordi nogle af deltagerne bliver overrasket eller glade på en måde, man kan fornemme er oprigtigt.

Ellen Degeneres har hele tiden fået 5 ud af 5 stjerner af mig, men denne skala blev i den grad sprængt, da hun i år hostede The Oscars, som jeg også er ret meget fan af at se. Aldrig har jeg set en vært til et Oscar-show, som kunne tage, et ellers meget fint og fornemt, show ned på et niveau, der gjorde stemningen mere afslappet og behagelig end nogensinde. Jeg har heller ikke tidligere hørt om nogen anden vært, der har fået så megen ros for deres rolle som vært til dette enorme show, som hun fik. Fx sørgede hun for, at en pizzamand kom med pizza til mange af de kendte mennesker på de forreste rækker (bonusinfo: pizzamanden vidste blot, han skulle ud med en bestilling, men ikke hvortil præcist, og pludselig stod han på scenen til det største show nogensinde. Funny). Kendte kvinder, der formentlig har brugt det sidste halve år på at træne og få en gudindekrop, sad i deres (alt for) dyre kjoler og spiste store, fedtede pizza-slices. Det er da Ellen, når hun er bedst. Derudover satte hun også verdensrekord ved at tweete det, der, indtil videre, er det mest tweetede billede nogensinde. Selvfølgelig er der en produktion bag alt dette, men Ellen Degeneres er kvinden, der gør, så det fungerer, og så man bliver fanget af det. Jeg håber snart, hun får lov at hoste showet igen, må jeg ærligt indrømme.

Ellen Degeneres er god for os på den anden side af kloden, fordi vi vil have noget, der ikke er overdrevet og noget, vi kan forholde os til, og det giver hun os. Så give it up for… Elleeeen Degenereees!