er brugen af sociale medier blevet synonym for 'asocial'?

er vi virkelig SÅ nemme at narre?

doh

Gennem min studietid på universitet er vi blevet undervist og vejledt i, hvordan vi skriver gode og akademiske opgaver. Én af de helt fundamentale ting, når der skrives opgaver, er, at vi skal forholde os kildekritiske. Det handler altså om, at vi skal stille os kritiske over for det, vi læser og ikke tage det skrevne efter forgodtbefindende. Helt grundlæggende skal man bl.a. finde frem til, hvem forfatter eller afsender er, og hvornår teksten er udgivet for at vurdere, om kilden er troværdig. Der er også andre ting, der er relevante at være opmærksom på, men når det ikke nødvendigvis skal benyttes i professionelle sammenhænge, men mere private, såsom når vi læser avisen, ser TV eller googler os frem til svar på spørgsmål nettet, så er det det førnævnte, vi skal være opmærksomme på. Fx er der større grund til at stole på, hvis Apple selv skriver i en pressemeddelelse, at en ny iPhone kommer på markedet frem for, hvis det læses på en debatside, hvor Chion Xuan fra Kina mener at have hørt, at en ny iPhone er på vej – så ved jeg godt hvilken side, jeg ville henvise mine venner til for at give det mest troværdige svar.

Man kan hurtigt komme til at fremstå mindre begavet eller temmelig uvidende, hvis man ikke lige undersøger sine kilder, inden man påbegynder en svada i en offentlig forsamling om facts, der på ingen måde er sande. Jeg oplever det ofte – specielt på nettet, at folk er blevet overbeviste om, at noget er rigtigt, for det har de jo selv læst. Én af de mere sjove, jeg har set, var i en debatgruppe om tv-serien, De Unge Mødre, hvor en debattør lagde et link op fra et ugeblad, som påstod, at Kaare Sand (manden bag De Unge Mødre) angiveligt skulle være faderen til samtlige af børnene fra programmet. Det kom godt nok bag på debattøren, og selvom historien virkede for ekstrem til at være sand, var hun i chok. De andre i gruppen kunne da heldigvis meddele hende, at hvis hun kiggede på datoen, så ville hun også finde ud af, at det var en aprilsnar. Man behøvede angiveligt ikke engang at bemærke datoen for at komme frem til, at historien ikke var sand, men den var om ikke andet nødvendig at påpege for den derefter lettede kvinde.

RokokoPosten, som er en dansk humoristisk webavis med satiriske nyhedsindslag, er en webavis, der kan få folk til at få kaffen galt i halsen. Ofte florerer nyheder fra RokokoPosten på Facebook, hvor alenlange kommentar støder til, fordi det ofte omhandler emner, folk kan forholde sig til, og fordi det ofte sætter sindene i kog – vel at mærke for de personer, der ikke har opfattet, at det er satiriske nyheder. Man kan måske let blive snydt, fordi RokokoPosten har et samarbejde med Jyllands-Posen, som udgiver artikler for Rokoko-Posten. Vi er vant til, at Jyllands-Posten er en troværdig avis, hvorfor vi ikke umiddelbart opfatter, at vi er blevet snydt. Det synes jeg kun, gør det endnu sjovere, da man hurtigt kan hoppe i med begge ben. Heldigvis sætter realitetssansen hurtigt ind, men vi kan nå at blive forargede og faktisk en lille smule latterliggjorte.

For nyligt, da nye studerende fik at vide, om de var optaget på deres drømmeuddannelse, udgav RokokoPosten en artikel, som omhandlede, at Socialdemokratiet ville have indført en kvote 3 til optagelse for dem, der bare ikke gider at studere. De begrundede det med, at alle har ret til et drømmestudie: “Alle har ret til en videregående uddannelse, uanset karaktergennemsnit, erfaring og lyst. Bare fordi man ikke gider gå den vej og derfor ikke har søgt om optagelse nogle steder, betyder det ikke, at universitetet er lukket land,” forklarer Socialdemokratiets forskningsordfører, Jeppe Bruus, der for nylig foreslog at afskaffe kvote 1.” Jeg synes, det var en sjov artikel, men også en ret gennemskuelig én. Der var dog andre, som blev noget ophidsede over de politikere, der sidder inde på Christiansborg. Klaus var én af de personer, der delte opslaget på Facebook, og han var svært utilfreds, som I kan læse herunder, men mon ikke han lige tjekker kilden, inden han ytrer sin mening næste gang, han falder over noget, der får ham op af stolen? 

Skærmbillede 2014-08-11 kl. 23.23.35

4

  • Livagryn

    fantastisk indlæg! Monster godt skrevet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Soldier's wife

    Ha ha, ja mon ikke Klaus tænker sig om en ekstra gang næste gang..?! Har flere gange læst Rokokoposten og de efterfølgende kommentarer – det er faktisk lidt skræmmende, at nogle folk ikke kan gennemskue noget der tydeligvis er opdigtet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • auteur

      Han når lige at komme op i det røde felt i hvert fald…. Jeg synes også, at mange artiklerne er gennemskuelige, omend stadig rigtig sjove 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

er brugen af sociale medier blevet synonym for 'asocial'?